M+ Ejendomme A/S – Bygherrerådgivning, projektering og fagtilsyn

Vores opgave

For M+ Ejendomme A/S udfører jeg bygherrerådgivning, projektering samt løbende driftssupport og fagtilsyn af grønne udearealer på flere af virksomhedens bolig- og erhvervsejendomme.
Forud for driften udarbejdes udbudsmateriale med ejendomsspecifikke plejestandarder, som danner grundlag for indhentning og vurdering af tilbud. Efter kontraktindgåelse gennemføres løbende fagtilsyn og kvalitetskontrol, hvor plejen vurderes i forhold til de fastlagte standarder. Erfaringerne fra tilsynene anvendes løbende til at justere og videreudvikle plejeplanerne, så de følger ejendommenes udvikling og de skiftende vækstforhold.

Om projektet

M+ Ejendomme A/S udvikler, ejer og driver bolig-, erhvervs- og butiksejendomme med hovedvægt i Østjylland. På en række af virksomhedens ejendomme bistår jeg med bygherrerådgivning gennem hele forløbet – fra projektering og etablering af grønne udearealer til den efterfølgende drift, vedligeholdelse og kvalitetskontrol.
Opgaverne omfatter blandt andet projektering af grønne anlæg, udarbejdelse af plejeplaner og udbudsmateriale, vurdering af tilbud, rådgivning om udvikling og renovering af udearealer samt løbende fagtilsyn. Ved hvert tilsyn dokumenteres kvaliteten med fotoregistrering og konkrete anbefalinger, som giver ejeren et solidt beslutningsgrundlag og sikrer en ensartet plejekvalitet på tværs af ejendommene.