Kryger Development A/S – Fagtilsyn ved Sedumhaven i Vejle
Kryger Development A/S udtaler
“Vi har benyttet Finn Madsen i forbindelse med den tekniske gennemgang af Sedumhaven i Vejle i 2025 og 2026. Kørebelægningerne er gennemgået i 2025, og øvrige udearealerne er gennemgået ved 1-årsgennemgangen i 2026.
Finn arbejder grundigt og professionelt og leverer overskuelige rapporter med klare registreringer, målinger og fotodokumentation. Samarbejdet og den fælles gennemgang på stedet har været både fagligt udbytterig og behagelig.
Vi har en rigtig god dialog og kan varmt anbefale Finn Madsen til fagtilsyn og teknisk gennemgang af belægnings- og udearealer.”
Kristian Kryger
Direktør, Kryger Development A/S
Lokation
Sedumhaven
7100 Vejle
Opgave
- Fagtilsyn af udearealer
- Teknisk gennemgang af belægningsarbejder
- Registrering af fejl og mangler
- Måling og kontrol efter gældende normer
- Fotodokumentation
- Teknisk rapport
Vores opgave
Kryger Development A/S ønskede en uvildig teknisk gennemgang af belægningsarbejdet i forbindelse med afleveringen af et større boligbyggeri.
Opgaven omfattede registrering og dokumentation af fejl og mangler på belægninger, græsarmering, vandrender og øvrige belægningselementer. Alle målinger og vurderinger blev udført med udgangspunkt i gældende normer og vejledninger for anlægsgartnerarbejde.
Rapporten blev udarbejdet som et teknisk beslutningsgrundlag med registrering, målinger og fotodokumentation.
Projektet
Sedumhaven er et moderne boligbyggeri i Vejle bestående af 24 rækkehuse og 33 lejligheder fordelt på tre punkthuse. Bebyggelsen er opført med fokus på arkitektur, grønne løsninger og attraktive fælles udearealer.
Et særligt kendetegn ved bebyggelsen er de sedumbeplantede tage, som bidrager til områdets arkitektoniske udtryk og giver projektet dets navn. Bebyggelsen er beliggende med skoven mod nord og udsigt over Vejle by, fjorden og Ådalen mod syd.
