Profil

Efter 25 gode år i et af landets største anlægsgartnerfirmaer, som leder og medejer, startede jeg firmaet Finn Madsen ApS i 2012. Jeg har arbejdet med tilsyn, rådgivning, tegning og forslag i alle årene.

Jeg har kontor i Horsens, og de fleste opgaver er i Midtjylland, men vi tager rådgivningsopgaver ved byggerier og syn og skøn i hele Danmark. 

Mine kunder er bygherre, totalentreprenører, arkitekter, landinspektører og virksomheder, hvor jeg er bygherrerådgiver på deres projekter.

Desuden har jeg i en årrække arbejdet for Domstolsstyrelsen og Forbrugerklagenævnet som sagkyndig, og er tilknyttet Teknologisk Institut og Voldgiftsnævnet i sager om syn og skøn inden for anlægsgartnerfaget.

Jeg rådgiver også advokater i sager omkring erstatning af haveanlæg ved ekspropriation.

Jeg har gennem alle årene opbygget en solid faglig viden til stor gavn for mine kunder. Mine kunder er glade for, at jeg laver løsninger, der fungerer, er gennemtænkte, og virker i praksis. 

Jeg lever af tilfredse kunder, som trygt kan kontakte mig med deres opgaver. Jeg sætter en stor ære i at løse alle mine opgaver på et højt fagligt niveau.