Advokater

Sagkyndig og syn og skønsmand

Jeg arbejder dagligt med de faglige normer og rådgivning inden for anlægsgartnerfaget.  Jeg er sagkyndig ved forbrugerklagenævnet, og er beskikket i småprocessager ved domstolsstyrelsen, hvor jeg får sager i hele Danmark. Jeg er syn og skønsmand ved Teknologisk Institut og Voldgiftsnævnet, og her får jeg sager i Jylland og Fyn.

Mine kompetencer dækker

  • Flisearbejde
  • Støttemure
  • Bundopbygning
  • Granit og klinke belægninger
  • Dræn
  • Kampestensdiger ved kirker
  • Plantearbejde
  • Anlæg af græsplæner
  • Træer som udgør en risiko (farlige træer)
  • Erstatning af haveanlæg ved ekspropriation

Jeg har den faglige ekspertviden der kræves for at besvare de faglige spørgsmål, som kommer på sagerne. Jeg har en hurtig behandling af sagerne, og er samtidig grundig og omhyggelig. Som syn og skønsmand vurderes sagerne altid på grundlag af det tilsendte materiale fra sagens parter, i overensstemmelse med sædvanlig god praksis. Jeg vil altid inden for 1-2 dage kunne skrive retur om sagen er relevant i forhold til mine kompetencer, og vurdere om jeg er inhabil på den tilsendte sag.
Jeg er fortrolig med sagsakter og har rutine og erfaring som mødeleder for sagens parter. Jeg besvarer de faglige spørgsmål på en let og forståelig måde. Jeg har endvidere stor erfaring i at prissætte og forstå tilbud, og er vant til at læse kontrakter, beskrivelser, bilag og byggemødereferater samt god forståelse af tegninger.
Jeg holder mig naturligvis løbende opdateret på normer og arbejdsbetingelser inden for anlægsgartnerfaget.

Økonomi i 2024

Min takst er kr. 1.050,00 + moms pr. time. 
Kørsel er efter statens takst 3.79 kr. pr. km.