
Pakhusene i Horsens
Casa udtaler
Vi bruger Finn Madsen som ekstern bygherrerådgiver i forbindelse med tilsyn og afleveringer af udearealer ved vores byggerier. Vi har valgt Finn Madsen fordi han besidder en stor faglig erfaring efter mange år i branchen. Det er vigtigt for Casa Group, at der er foretaget et kompetent fagtilsyn, så vi trygt kan afleverer vores haveanlæg til vores kunder.
Lars Rahbek. Ejendomsudviklingschef
Vores opgave på dette projekt
Casa A/S har indbudt Os til at designe udearealerne færdige. Det er valg af planter, belægning og udførsel af arbejdsbeskrivelsen til anlægsgartner og brolægger. Under selve udførslen har vi ført tilsyn, og sluttet af med aflevering.
Bygherre: CASA Group
Ingeniør: OBH-Gruppen
Arkitekt: Arkitema Architects
Anlægsgartner: Mads Beck
Casa skriver:
Hvor by og havn mødes.
Når du ankommer til havnen, er Pakhusene blandt det første, du møder. Pakhusene ligger helt ud til havnekajen på Horsens Havn og består af tre boligtårne med 53 lejligheder på 65-130 m2, der er indrettet som to-, tre- og fireværelses lejligheder. Til byggeriet hører desuden attraktive erhvervslokaler, café- og restaurationslokaler og et parkeringshus med bilplejecenter og vaskehal. Det er muligt at leje en parkeringsplads i parkeringshuset. På nordsiden af boligtårnene kan du trække dig tilbage og nyde roen i det grønne gårdområde, hvor du også kan parkere din cykel i tørvejr. I havnebassinet foran Pakhusene etablerer Horsens Kommune og CASA Group Horsens Havnebad, som vil bidrage positivt til at skabe liv, atmosfære og aktivitet i området.
Nyd det urbane liv ved vandet
I Pakhusene kommer du til at bo helt ud til vandet med udsigt til havnens mange aktiviteter – uden at du bevæger dig væk fra byen. Du får vand, natur, kultur, shopping og store oplevelser i gåafstand fra din hoveddør.